Til efteråret starter Zulus helt nye sitcom "Sjit Happens". Serien følger 5 unge i midten af 20'erne sammen i et kollektiv i København. For at gøre det hele lidt mere spændende for alle, har Zulu bedt om bidrag fra folket til serien. Alt fra historier, ideer til replikker, statister og rekvisitter til lejeligheden.
Og jeg glæder mig som et lille barn.
Jeg er helt forelsket i komedier og sitcoms, og ideen med, at alle kan sætte sit præg og komme med forslag til serien, er da for genial.
Derudover har jeg noget af et crush på stand-up komikeren Ruben Søltoft, som spiller rollen som den følsomme, og kærlige Olau. Synes, at han er noget af det frækkeste på den danske Stand-Up scene.
Heldigvis har tv2 været sådan nogle skatterbasser, og allerede lagt det første afsnit ud på play.tv2.dk. Gratis endda! Og jeg må ærligt indrømme, at jeg allerede har set det mere end en gang.. (Ups?) Karakterne i serien er forholdvis klassiske, med den følsomme, den sexede, den specielle, den uden nogen form for situationsfornemmelse, og pigen som holder dem alle sammen. At skuespillet ikke lige er til en oscar, er jeg faktisk fuldstændig ligeglad med. Afsnittet kan I se
her.
Selve lejeligheden er rodet og drenget, men alligevel har den også det der helt særlige "københavner" præg, som jeg elsker og savner så meget.